Hvor kom sneakers fra?

Utvivlsomt en af de mest populære sko i verden; vi har gået i sneakers i mange år og selvom vi er kommet langt fra det oprindelige design, har kærligheden til skoene ikke ændret sig. Oprindeligt kaldet plimsolls, sneakers i sin første form kom frem allerede i 1800-tallet og siden har de været igennem en stor design forandring og ikke mindst betydning. Der er forskellige fortællinger om, hvorfor man netop kalder dem sneakers, men en af de måske sjoveste grunde er, at det kommer fra det engelske ord sneaking, som betyder, at snige sig op på folk. Uanfægtet af grunden, er det en sko, der har defineret stiludvikling som ingen anden. I sportsverdenen er det stort set den eneste sko, man benytter sig af. Unge mennesker går snart heller ikke i andet, og hvor de engang blev brugt på grund af deres komfort, er de nu blevet et statement piece i garderoberne. Lad os dykke lidt længere ned i historien bag sneakers.


En helt ny bevægelse inden for mode

Selvom sneakers, eller gummisko om man vil, primært blev brugt inden for sport, skulle der ikke gå lang tid, før de bevægede sig ud på gaden. Det største skift i bevægelsen så vi i 1970’erne, hvor både rock og hiphop kulturen tog fodtøjet til sig. Inden for hiphop-verdenen skabte de overskrifter med banebrydende aftaler. Pludselig indgik de store rappere samarbejdsaftaler med brands som PUMA, Adidas og British Knights, bare for at nævne få. Det var millionbeløb, hvor rapperne fik penge for at reklamere for de store brands. Dette bevægede sig videre til kunstnernes tekster, hvor det ikke var usædvanligt at namedroppe de store brands.


De kendte sneakerbrands så dog også deres mulighed for at skabe samarbejder indenfor sportens verden. Fodboldspillere som Diego Maradona, Johan Cryuff og endda Neymar har været sponsoreret af brands som PUMA og Hummel. Adidas har sponsoreret nogle af de største tennisstjerner som Stefano Tsitsipas og Caroline Wozniacki. Men de har også taget skridtet videre og lavet samarbejder med nogle af de største stjerner. PUMA og Rihanna har arbejdet sammen af flere omgange, og Jay Z indgik i 2003 i et samarbejde med Reebok. Og vi må ikke glemme, at Kanye West og Adidas producerede nogle af de mest populære sneakers i verdenshistorien. Når sneakerbrands kan tiltrække den type personligheder, går der selvfølgelig heller ikke længe før, at de store modehuse vil være med.


Velkommen på catwalken

Noget af det helt unikke ved sneakers var, at de typiske sportsbrands havde priser, hvor alle kunne være med. Det var også en af grundene til, at det blev det foretrukne fodtøj i gadebilledet. Men ligesom med så meget andet, er det ofte kun et spørgsmål om tid, før modehusene griber mulighederne for at være med på, hvad der rører sig. 

Allerede i 1996 greb Prada momentum og sendte modellerne ud på catwalken iført sneakers og det skabte en bevægelse uden lige i modebranchen. Fire år senere i 2002 indgik Adidas et samarbejde med avantgarde designeren Jeremy Scott, som senere skulle gå hen og blive kreativ direktør hos Moschino. Deres samarbejde affødte 100 sneakers, som de delte lige over og solgte for hver deres brands. Sneakeren, som var et print med Scotts hoved på pengesedler, blev lavet igen i 2016 i begrænset oplag, hvilket selvfølgelig var med til at skabe kæmpe efterspørgsel. Adidas har været gode til at sørge for, at de store modehuse ikke løb med al opmærksomhed, og derfor har de været hurtige til at gribe fat i nogle af de store designere; blandt andet Raf Simons, som på daværende tidspunkt var kreativ direktør hos Dior. Et af deres mest berømte tøj samarbejder var med Stella McCartney, som Caroline Wozniacki ofte spillede i. De senere år har ikoniske modehuse som både Gucci og Chanel også taget streetwear til sig, og de laver fra tid til anden sneakers i begrænset oplag, som jo også er med til at skabe hype. 


Stadig favoritten

Selvom den populære sko har været igennem mange forskellige modehuse, designs og skiftende tider, er det stadig en af favoritterne, vi kan tage på fødderne. I dag er sneakers mere brugt end nogensinde før, og der har aldrig været mere plads at lege på, når det kommer til styling. Der er så mange muligheder for at skabe sig et unikt look, og sneakers tilhører alle årstiderne. Om sommeren kan de styles med kjole, om vinteren et suit - der er ingen regler.

Og alle de klassiske mærker er begyndt at vinde indpas igen. Både Adidas og PUMA, som er nogle af de største spillere på markedet, men også nogle af de gamle favoritter er begyndt at vise sig på banen igen. Eksempelvis New Balance, hvis 530 model har fået helt nyt liv og pludselig er et musthave i garderoben uanset stil. Modellen fås desuden i et hav af forskellige farver, hvilket gør den super alsidig. Også et mærke som Saucony, hvis speciale er løbesporten, bliver nu brugt til hverdagsoutfits. At skoene desuden er super behagelige, er kun en god bonus. Også danske Hummel er begyndt at fylde i modebilledet igen, da de har et retro udtryk, som virkelig er populært.

Hos Havanna Shoes ligger vi også meget vægt på altid at kunne tilbyde et bredt udvalg af sneakers til alle typer. Derfor finder du her på siden sneakers i et moderigtigt design, med høj komfort eller i et sporty look, så du med sikkerhed kan finde lige det, du mangler. Vi tilbyder selvfølgelig også sneakers til både mænd og kvinder hos Havanna Shoes fra alle de populære mærker. Nu er der kun tilbage at sige, at vi håber, du finder lige det par, du ikke kan leve uden, og ellers kan du altid tage kontakt til os, så hjælper vi gerne med at guide dig igennem processen.